Kontakt
0

Indkøbskurv indlæses


Prisoplysninger i indkøbskurven

Vælg dit land eller din region


South Africa

EN

Canada

FR EN

México

ES EN

United States

EN

Australia

EN

China / 中国

ZH EN

India

EN

South Korea / 대한민국

KO EN

Malaysia

EN

Singapore

EN

Taiwan / 台灣

ZH EN

Thailand

TH EN

Vietnam

VI EN

Česká Republika

CS EN

Danmark

DA EN

Deutschland

DE EN

España

ES EN

France

FR EN

Ireland

EN

Österreich

DE EN

Polska

PL EN

Schweiz / Suisse / Svizzera

DE FR IT EN

Sweden

SV EN

Netherlands

NL EN

Norge

EN

Global

EN

Start med at skrive for at få forslag

Søgeforslag

Forslag indlæses


Produktforslag

Forslag indlæses


Skruer

Hos Bossard finder du et af Danmarks største udvalg af skruer, men også bolte, møtrikker, nitter og meget mere. Vi er eksperter i befæstelse og leverer skruer af høj kvalitet til over 2000 industri- og produktionsvirksomheder over hele Skandinavien.

Med vores 6500 m2 store lager i Hvidovre og vores globale forsyningsnetværk er vi din ideelle samarbejdspartner, når du skal bruge skruer, bolte og møtrikker i din produktion.



Køb skruer i e-shoppen

I vores e-shop finder du et bredt standardsortiment af skruer med hurtig levering og til fornuftige priser. Herunder kan du se vores mest populære skruetyper.




Hvad bruges de forskellige skruer til?

En skrue er mere end bare en skrue. Der findes et væld af forskellige skruer med forskellige hovedformer, gevind og kærv, i forskellige materialer og styrkeklasser. Hver skrue har sin egen funktion og optimale anvendelsesmulighed.

Her kan du læse mere om skruetyperne, og hvad de forskellige skruer anvendes til.


Sætskruer

Sætskruer er betegnelsen for en specifik og meget anvendt skrue/bolt, nemlig DIN 933 (ISO 4017). Betegnelsen bruges dog af og til også om pinolskruer (en direkte oversættelse af det engelske navn set screw).

Sætskruer har sekskanthoved, fuldt gevind og fås i stål, rustfrit stål, aluminium og messing. Sætskruer i stål fås med en række forskellige overfladebehandlinger, bl.a. varmgalvanisering og elforzinkning. En af de store fordele ved sætskruer, udover deres styrke og holdbarhed, er, at de er let tilgængelige på tværs af leverandører og producenter i kraft af de standardiserede dimensioner og kvaliteter.

Sætskruer DIN 933 er en af de mest bredt anvendte og udbredte skruer i Danmark. Sætskruer anvendes bl.a. i stålkonstruktioner, f.eks. ståltrapper, i maskiner, vindmøller, solcelleanlæg og meget mere.



Læs mere om sætskruer her.


Pinolskruer

fjedrende trykstykkePinolskruer – også kaldet stopskruer – er skruer uden hoved med en indvendig kærv. De anvendes til at fastgøre et element indeni et andet og forhindrer bevægelse mellem de to dele. Man kender dem f.eks. fra dørhåndtag, hvor pinolskruen er det, der fastgør selve grebet på dørhåndtaget til de indre mekaniske elementer.

Pinolskruer fås med flad ende, spids, med krater (en lille fordybning i spidsen) og med tap (et lille skaft for enden). Enden spænder mod det andet objekt i samlingen, og de forskellige ender byder på forskellige muligheder for samlingen. En ende med tap kan f.eks. monteres i et tilsvarende monteringshul og sikre elementernes position ift. hinanden.

Pinolskruer fås også som et fjedrende trykstykke med en bevægelig kugle for enden. Her er det kuglen, der skaber spændingen mellem to elementer. Et eksempel kunne være i en køkkenlåge: Når lågen åbnes, afbrydes spændingen mellem kuglen og køkkenelementets kant. Når den lukkes, skubbes kuglen og fjederen tilbage, genopretter spændingen og fastholder lågen i den rette position.


Læs mere om pinolskruer her.




Franske skruer

Franske skruer er skruer til direkte montage i træ. De har et groft gevind og et sekskanthoved, som man ellers typisk ser på bolte.

Franske skruer anvendes oftest til samlinger i større trækonstruktioner. De kan også anvendes i beton ved brug af dybel. Da de kan spændes med en skruenøgle eller en topnøgle, kan de også spændes hårdere end skruer, der monteres med en skruemaskine. De er desuden stærkere end almindelige skruer, så de giver god stabilitet i konstruktionen.



Læs mere om franske skruer her.



Maskinskruer

Maskinskruer får deres navn fra den engelske betegnelse ”machine screws”, som er en bred, ikke standardiseret betegnelse for en kategori af mindre skruer til montering i gevind eller med møtrik.

Maskinskruer har typisk en gevindstørrelse på mellem M2.5-M6 og anvendes til samlinger, hvor der ikke er et særligt krav til styrke. Maskinskruen er den mest anvendte skruetype til forbrugervarer, f.eks. elektronik, hårde hvidevarer, cykler, lamper, borde og stole.

Hovedet på en maskinskrue er typisk et cylinderhoved, et panhoved, et linsehoved eller et undersænket hoved, og de fås i flere forskellige materialer alt efter krav til udseende og funktion, heriblandt elforzinket stål, messing og rustfrit stål.



Læs mere om maskinskruer her.



Karmskruer

Karmskruer – også kaldet rammeskruer – er ekstra lange, tynde skruer med et lille hoved. De har en høj styrke og anvendes bl.a. til montage af vinduesrammer og dørrammer.

Med karmskruer kan man montere rammerne direkte i beton og murværk uden brug af plugs. Karmskruerne griber nemlig ind i murværket. Man bør dog forbore før montage.

Karmskruer holder afstanden mellem karmen og murværket, så rammen ikke vrides eller deformeres under montagen. Skruens lille hoved kan desuden undersænkes i rammen og dækkes med en dækknap for en pæn afslutning.



Terrasseskruer

Som navnet antyder, anvendes terrasseskruer oftest til montage af terrassebrædder, men de kan også anvendes til montage af brædder på hegn og stakit eller til bræddebeklædning på facader o.l.

Terrasseskruer fås med et smalt cylinderhoved, et undersænket hoved eller et pænt dekorationshoved. De fås desuden med borespids til brug i brædder af hårdttræ. Borespidsen sigter efter at sikre, at brædderne ikke flækker, men vil man være helt sikker, er det en god idé at forbore.

Terrasseskruer er fremstillet i rustfrit stål A2 og A4, der sikrer, at de ikke ruster som følge af vind, vand og vejr. Terrasseskruer i rustfrit stål A4 kan desuden anvendes i trækonstruktioner nær havvand og er også syrebestandige, så de kan anvendes i syreholdige træsorter.



Montageskruer

Montageskruer kaldes også direkte montageskruer eller selvskærende skruer. Montageskruer er skruer, der skaber eget gevind i det element, de monteres i. De anvendes især til træ og bløde kunststoffer, men fås også til beton og metal. Montageskruer bruges f.eks. til at fastgøre lægter, brædder, rammer, spånplader og lignende.

Montageskruer er altså en bred betegnelse, der dækker bl.a. spånpladeskruer, rammeskruer, karmskruer, terrasseskruer og meget mere.



Spånpladeskruer

Spånpladeskruer er skruer til direkte montage uden forboring. Spånpladeskruer bliver ofte anvendt til fastgørelse af spånplader, som navnet antyder, men skruerne har en meget bred anvendelse i alle typer trækonstruktioner og -produkter. Dog anvendes spånpladeskruer ikke til meget store belastninger.

Spånpladeskruer har typisk et undersænket hoved, men findes også med panhoved (dog ofte med betegnelsen spånskrue). Derudover fås spånpladeskruer med mange forskellige gevindtyper og spidser, alt efter funktionen de skal opfylde.

Spånpladeskruer fås typisk i elforzinket stål til indendørs brug og rustfrit stål A2 og A4 til udendørs brug.



Øjeskruer

øjeskrue med metrisk gevindØjeskruer er skruer med gevind og en ring/et øje for enden i stedet for et hoved. Øjeskruer anvendes typisk til ophæng, f.eks. til gynger, potteplanter, billedrammer, wires, tøjsnore og lignende. De fås til træ med selvskærende gevind eller med metrisk gevind til montage med bolt eller direkte i et gevind.

Øjeskruer spændes ved håndkraft, da de ikke har en kærv, og øjeskruer kan derfor heller ikke anvendes i sammenhænge, hvor der er behov for nøjagtige momenter.

Anvender man øjeskruer til f.eks. gynger, er det vigtigt at anvende en øjeskrue med et sikringselement (en sikkerhedskrog), der kan holde til de dynamiske belastninger.



Selvskærende/selvborende skruer

Betegnelserne selvskærende skruer og selvborende skruer dækker ikke over specifikke skruer som sådan, snarere over en kategori af skruer, der har en specifik funktion. Selvskærende skruer er skruer, der selv skærer et gevind i bløde materialer, træ, kunststof o.l. ved montage. Selvskærende skruer kan altså anvendes uden forskæring af gevind.

En selvskærende skrue anvendes altså enten til direkte montage uden forboring eller i et forboret hul, hvor den skaber gevindet under montage.

Selvborende skruer, også kaldet borskruer, er typisk skruer, der har en borespids. Selvborende skruer kan anvendes til montage i f.eks. letmetal og alulegeringer, men også i træbrædder, hvor man gerne vil undgå, at brædderne flækker under montagen.



Tapskruer

tapskrueTapskruer – også kaldet pindbolte – er skruer uden hoved med metrisk gevind i hver ende og et skaft imellem uden gevind. Gevindet i den ene ende er kortere end gevindet i den anden. Enden med det kortere gevind er altid monteringsenden, hvor den anden ende, møtrikenden, fastgør det ydre element.

En tapskrue skrues typisk i et gevind på arbejdsdelen eller fastgøres til arbejdsdelen med en møtrik, og et andet element kan herefter monteres herpå ved hjælp af en møtrik.

Tapskruer kan f.eks. anvendes som aksler til roterende elementer/hjul, til montering af topstykker på motorer eller til samlinger i køleelementer.



Facadeskruer

Facadeskruer er skruer, der anvendes til montage af facadeplader, f.eks. facadebeklædning i eternit eller stål.

Facadeskruer fås i flere forskellige udformninger, f.eks. med og uden borespids, med dekorationsskive, der giver en pæn afslutning, samt med tætningsring, der beskytter de indre dele af konstruktionen mod væsker og gasser.

Noget af det særlige ved facadeskruer, frem for mange andre montageskruer, er, at de fås i flere forskellige farver, så de passer til facadebeklædningens visuelle udtryk.



Rustfri skruer

Rustfri skruer er skruer, der har rusthæmmende egenskaber. Skruer er meget ofte lavet af stål, som er et jernholdigt materiale. Når jern bliver udsat for vind, vand og vejr, så bliver det porøst og nedbrydes – det ruster altså. For at modvirke det har man tilsæt visse elementer, der øger skruens korrosionsbestandighed.

Når man skal anvende skruer udendørs, eller når de skal anvendes steder, hvor der er i øvrigt er vand eller fugtpåvirkning, så bør man anvende rustfri skruer. Rustfri skruer fås med betegnelsen A2, hvilket betyder, at skruen er rustfast, eller A4, hvilket betyder, at skruen er rust- og syrefast og desuden er velegnet til brug nær havvand.



Læs mere om rustfri skruer her.



Gevindstænger

gevindstangGevindstænger vil af nogle også blive kategoriseret som en skrue, da de har et gevind og anvendes til fastgørelse af elementer ved hjælp af en møtrik, mens andre vil mene, at de har deres egen kategori.

Gevindstænger er metalstænger med metrisk gevind eller tommegevind i deres fulde længde og fås typisk i metermål med stænger på 1-4 meter. Der findes dog også gevindstykker i kortere længder. Gevindstænger fås med gevindstørrelser (den ydre diameter på gevindstangen i mm) fra M2 til M48.

Gevindstænger anvendes primært i byggebranchen, f.eks. til fastgørelse af stålkonstruktioner, trapper, gelændere, stiger, facader mm.



Find gevindstænger her.




Få rådgivning om valg af befæstelse i designfasen


Rådgivning om befæstelse

Hvilken skrue er den optimale til dit produkt? Det kan være svært at svare på. Ofte vælger man en skrue, man kender, men denne kan potentielt være tungere, dyrere eller mindre effektiv end alternativer.

Vil du have rådgivning om valget af den optimale skrue, bolt, møtrik eller en anden form for befæstelse, så kan du med fordel benytte dig af vores rådgivningsservice Expert Design.

Vores ingeniører er eksperter i befæstelse, og de kan rådgive dig om befæstelsesløsninger allerede i designfasen, der potentielt kan spare dig tid, penge og besvær.