
Få et tilbud på dine bearbejdede emner
Er du et interesseret i et tilbud på dine bearbejdede emner? Kontakt vores specialist Ralf Holgersen direkte på +45 44 50 88 44 eller send os en besked.
Bearbejdede emner
CNC-fræsning er en effektiv metode til fremstilling af emner som maskinkomponenter, tandhjul og en lang række asymmetriske og symmetriske emner på en præcis og ensartet måde.

CNC-fræsning kan anvendes til fremstilling af både små og store serier, alt fra prototyper og første produktserier til kontinuerlig produktion af komponenter til dit kerneprodukt.
CNC-fræsning er en spåntagende bearbejdningsproces, hvor man fjerne dele af emnet ved hjælp af et roterende flerskærsværktøj. CNC-fræsning kan anvendes til store såvel som små emner og selv til meget komplicerede emner med mange detaljer.
Her på siden kan du læse om CNC-fræsning, metoder for fræsning, og hvilke materialer der kan bearbejdes ved CNC-fræsning.

Er du et interesseret i et tilbud på dine bearbejdede emner? Kontakt vores specialist Ralf Holgersen direkte på +45 44 50 88 44 eller send os en besked.
CNC er en forkortelse, der står for ”computer numerical control”. Det betyder altså, at fræsemaskinen er styret af et computerprogram. Det betyder også, at selve fræseprocessen udføres med høj præcision og hastighed, og at der ikke er samme risiko for operatørfejl, som der er ved mere manuelle processer.
CNC-styringen foregår ved, at der indlæses en fil i programmet, f.eks. en CAD-fil, som giver computerprogrammet informationer om fræseemnets præcise dimensioner. Der indtastes desuden informationer om materialet, som emnet skal udformes i, og hvilke værktøjer der skal anvendes. Herefter foregår processen principielt automatisk.
CNC-teknologien anvendes i de fleste moderne fræsemaskiner og resulterer i præcist og helt ensartet udformede emner. CNC-styring giver en højeffektiv bearbejdningsproces, selv ved komplekse emner.

CNC-fræsning kan anvendes til formgivning af de fleste former for metal og derudover også blødere materialer som plast og træ. Eksempler på metaller, der kan bearbejdes ved CNC-fræsning er:
Der er forskel på de forskellige materialers bearbejdelighed. Visse er mere bearbejdelige end andre, og det er af samme grund vigtigt at vælge den rette metode og det rette værktøj til CNC-fræsningen.

CNC-fræsning er en spåntagende bearbejdningsproces. Andre spåntagningsprocesser inkluderer drejning og boring. Ved hjælp af et roterende værktøj med flere skær (i modsætning til f.eks. et drejeskær, der kun har et enkelt skær) tages der dele – eller spåner – af emnet, indtil det har den ønskede form.
Hvor CNC-drejning er begrænset, i og med at der kun kan fremstilles symmetriske emner, har man større muligheder med CNC-fræsning. Der kan produceres asymmetriske emner med mange detaljer såsom spor og noter, fordybninger, slidser, huller og meget mere. CNC-fræsning kan også anvendes til at fremstille store og små tandhjul med unikke profiler såvel som gevind direkte i emnet.
Der finder flere forskellige metoder for fræsning og også mange forskellige typer værktøj, der byder på forskellige muligheder og resultater. Man kan f.eks. fræse en næsten spejlblank flade på et emne ved hjælp af det rette værktøj.
Blandt metoderne for CNC-fræsning finder man bl.a. planfræsning, hvor man fræser i en sidelæns bevægelse med et værktøj, hvor skærene sidder på ydersiden af værktøjet. Ved hjørnefræsning sidder skærene for enden såvel som på ydersiden af værktøjet. Herudover finder man metoderne notfræsning, sporfræsning og gevindfræsning.

Download vores white paper om global sourcing og kom godt i havn med dine specialemner.
CNC-fræsning udføres også i bearbejdningscentre – maskiner der er i stand til at udføre flere forskellige former for bearbejdning i samme opspænding.
I et bearbejdningscenter kan man f.eks. udføre drejning, fræsning og boring i samme opspænding uden at skulle skifte maskine eller værktøj. Maskinen er selv i stand til at veksle mellem forskellige værktøjer og processer og bearbejder emnet meget hurtigt og effektivt.
Dette er både meget tidsbesparende og økonomisk fordelagtigt, og der kan fremstilles meget komplekse emner på relativt kort tid.
Bossard har et omfattende leverandørnetværk i Østeuropa og Østen af kvalificerede og kvalitetssikrede leverandører, der fremstiller emner af høj kvalitet ved CNC-fræsning.
Der er mange leverandører at vælge imellem, både lokalt og globalt – med Bossard får du en samarbejdspartner og lokal rådgiver, der fører dig sikkert i havn med dine fræsede emner. Blandt fordelene for dig er:
Er du interesseret i et uforpligtende tilbud?

Bossard er en global grossist og lokal specialist inden for befæstelse, bearbejdede emner, logistikløsninger og ingeniørrådgivning til den danske industri.
Vi rådgiver, indkøber og distribuerer komponenter til omkring 2.000 skandinaviske produktions- og industrivirksomheder.