Bossard`s ingeniører udviklede de perfekte skruer (med en hovedgeometri, der minder om ISO 14580, M6 x 12 og M10 x 22) i rustfast stål. Skruen havde følgende specifikationer:
Materiale: Kunden krævede, at skruerne kunne modstå en salttågeprøvning i mindst 600 timer. For at opnå en sådan korrosionsmodstand foreslog Bossard`s ingeniører rustfast stål i kvaliteten A2-70. A4-70-stål ville have en større korrosionsmodstand, men det bliver sprødt ved lave temperaturer og var derfor ikke en mulighed. De store krav til korrosions- og temperaturmodstand samt styrke blev alle opfyldt med A2-70-stålet. Brudforlængelsen på 0,4 gange skruediameteren opfyldte kundens krav og mere til. De lavere materialeomkostninger var en positiv sideeffekt.
Automatisk montering: Ved en automatisk montering ville defekte skruer hæmme produktionen og resultere i høje stilstandsomkostninger. Derfor var det et krav, at antallet af defekte skruer skulle holdes på et ekstremt lavt niveau. Bossard garanterede over for kunden, at der maksimalt ville være 500 defekte skruer for hver 1 million skruer (100 PPM) med M6 x 12-skruen. Med dette løfte var det muligt at sikre en pålidelig produktion.
Tilspændingsmoment: Under monteringen spændes M6-skruen med 13 Nm, mens M10-skruen spændes med 39 Nm. Bossard´s ingeniører udviklede en alternativ hovedform, som ville modstå det påkrævede tilspændingsmoment. Almindelige skruer ville blive ødelagt, hvis de blev udsat for disse kræfter.
